VELKOMMEN

Velkommen

Velkommen til min side, mit lille univers. Det er en årelang drøm, der endelig er gået i opfyldelse: at jeg kan kalde mig for forfatter.

       Her på denne side vil du kunne finde oplysninger og tanker om mine projekter, events og andre spændende ting.

       Du vil primært kunne gå på opdagelse i forskellige elementer så som uddrag og billeder fra min debutroman STILLE SKRIG, men du vil også finde teasere, anmeldelser og læserreaktioner på  LARMENDE STILHED, som udkom hos Superlux, mandag d. 15. marts 2021. STILHEDENS EKKO er det sidste bind i thrillertrilogien om Cecilie Knudsen, hvilket bliver både hæsblæsende og spændende, men så sandelig også vemodigt. 

       UKRUDT, som er første bind i min nye thrillertrilogi, udkommer til foråret '23, og den bliver utæmmelig og vild.

       Jeg håber, du vil nyde at gå på eventyr sammen med mig. 


FOREDRAG



Tirsdag d. 8.3.22 holder jeg foredrag på Nørrebrobibliotek 


En aften, hvor jeg fortæller om mine bøger og mit forfatterskab samt hvorfor jeg synes, det er personerne, der driver fortællingen frem og ikke plottet.


UDGIVELSE



UKRUDT udkommer til krimimessen 2023 i Horsens 


Kom gerne forbi. Jeg vil så gerne hilse på dig og få en snak.  Om mine bøger. Om psykologi. Om pædagogik. Kort sagt: . om alt muligt.


PODCASTS



Jeg har bidraget med en novelle Bag væggen til podcasten: "I skyggen fra vi andre".


Bag væggen


Og så har jeg været med i en times Forfatterterapi. 


MIN HISTORIE



Jeg begyndte at skrive, da jeg var 9-10 år. Små, skøre historier. Digte i massevis, sange og selvfølgelig den nærmest obligatoriske dagbog. 



Det blev en måde at komme af med følelser, tanker, idéer og ikke mindst oplevelser. Og tit var disse ting forbundet med noget, jeg ikke kunne dele med andre; det var privat, fordi det netop ofte var følelser og tanker.

       Da jeg blev ældre, skræmte det mig lidt – sådan at åbne mig, blotte mit inderste – så jeg ‘glemte’ lidt den del af mig selv, og fremmanede mine kreative ‘abstinenser’ andre steder: jeg syede, designede tøj, malede, tegnede og lavede smykker.


At skrive er en urkraft, der driver, og altid har drevet, mig frem, så da jeg ’glemte’ at skrive, manglede noget. Jeg følte mig ikke hel, men jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad det var, der manglede.

       Held i uheld blev jeg ramt alvorligt af stress, og blev beordret af diverse læger til ikke blot at få ro i mit liv, men også finde frem til det, der kunne give mig energi såvel som troen tilbage på mig selv.

       Jeg følte, at jeg stod på kanten til afgrunden – uden identitet, uden evner. Hele min arbejdsidentitet var brutalt hevet fra mig, og alt det jeg brændte for, havde store evner for, var nu væk.           

       Tanker som: hvad kan du nu? Kan du noget overhovedet? dominerede mit verdensbillede, men så kom trangen langsomt snigende… Først som en lille irriterende myg, der ubønhørligt og vedholdende summer over hovedet, når man skal sove. Så blev trangen lidt større og blev til en skygge, der fulgte mig overalt.

       En aften så jeg et program med Sara Blædel, og skrivetrangen tog nu bo i min krop med fuld styrke. Hun inspirerede mig til at tage det sidste skridt udover kanten, til at kaste mig ud på nye eventyr, og jeg har elsket hvert et øjeblik.

       Elsket selve processen i at skabe en verden, hvor personer langsomt men sikkert tager form og lever for øjnene af én.


UDDANNELSE 


Min pædagogiske uddannelse har dannet grundlag for min interesse for det menneskelige sind og individets udviklingspotentiale. Derfor læste jeg en kandidat i pædagogisk psykologi.


At have med mennesker at gøre har altid ansporet mig til at gøre mit bedste. Jeg fandt et helle i at arbejde med det menneskelige sind og dets udviklingspotentialer, og jeg har altid haft en ydmyg tilgang til den enkelte. Forsøgt at se netop hans/hendes potentiale samt handle derefter. Min uddannelse gav mig en bred vifte af strategier, jeg kunne pakke ned i min 'værktøjskasse' til netop denne færd. Og det er jeg uendeligt taknemmelig for.

Da jeg endelig kastede mig ud i at skrive erfarede jeg, at skrivekunsten ikke kun handler om at forfatte.

Men i høj grad også disse elementer: 


  • Være detaljeorientret
  • Evne at lytte
  • Evne at undersøge
  • Evne at tage imod kritik
  • Indse at ikke alle idéer er lige gode
  • Evne at dykke ned i sproget og dets udfoldelsesmuligheder 
  • Søge inspiration i alle hverdagens gøremål
  • Søge fællesskab som også har passion for at skrive

ARTIKEL


Kan man opdrage en morder?



Per Broch

nyheder24.dk

BESTSELLER

tales.dk



Søndag d. 28.2.21 blev LARMENDE STILHED noteret som kommende bestseller

Og i uge 11 blev den noteret som bestseller

ARTIKEL

udeoghjemme



D. 30.3.22 var jeg i Ude og Hjemme med en artikel om min vej ind i forfatterskabet.

FOREDRAG

ONSDAG D. 26.08.20

HVIDOVRE HOVEDBIBLIOTEK

KL. 19:00

Her vil jeg komme ind på:


  • Min vej ind i forfatterskabet
  • Min inspiration & skriveproces
  • Eksklusive indblik i både STILLE SKRIG og LARMENDE  STILHED



LÆSEGRUPPE


STILLE SKRIG er på læsetapetet hos Superlux i oktober '22




Facebook

Instagram

LinkedIn

BOGKLUB


På Facebook er en lukket bogklub omhandlende Cecilie Knudsen-trilogien




Facebook


ANMELDER


I min fritid læser (og anmelder en gang imellem)





Instagram

Goodreads

Superlux præsenterede en læselig julekalender i december 2020. Her var jeg så heldig at have hele to låger. Det var en unik mulighed for at få en anden dybde på mit filosofiske univers. Dels kunne jeg i første historie komme lidt flere lag på min hovedperson Cecilie, dels kunne jeg i anden juleeventyr introducere LARMENDE STILHEDs personligheder. 


Det her er min første fortælling: 


D. 3. december 1984

Det nordsjællandske landskab udfoldede sig bag familien Albrechtsens hvide palævilla. Strandvejen bugtede sig bag matriklens yderste grænse og vidnede om én af Danmarks dyreste adresser. Nogle måger skreg over Øresunds brusende tilstedeværelse, mens hvide, puffede skyer dryssede let julestemning over advokatboligen.

     Cecilie satte sin kuffert fra sig, kiggede ud ad køkkenvinduet og kunne næsten fornemme snefnuggenes bløde konsistent. Følelsen af smeltede flager, der løb ned ad hendes næseryg, forplantede sig i hendes krop og sendte en barnlig længsel igennem hende. Længslen efter naivitet. Uskyld.

     Huset emmede af intensitet. Ikke som sådan rejsefeber, for familien skulle bare ned til deres oase. Deres frirum på Korfu. Der var dog altid en spænding forbundet med rejserne. En form for uudtalt flugt.

     ”Cille?” spurgte au pair-pigen Mei Ling, der netop kom ud i køkkenet. ”Er du klar?”

     ”Ja,” svarede Cecilie og vendte sig mod den unge, thailandske kvinde. Egentlig burde forældrene slet ikke benytte sig af en au pair, Cecilies teenageår taget i betragtning, men de kunne ikke klare sig uden. Havde aldrig levet uden hjælpen, så nu var au pair-pigen en selvfølgelig del af familien.

     ”Så tager jeg lige din kuffert,” fortsatte Mei Ling og bukkede sig efter rejsetasken. ”Bilen er nemlig kommet.”

     Cecilie nikkede, rettede på sit tøj og fulgte efter Mei Ling.

     Mens de gik gennem underetagen, noterede Cecilie sig nøgternt, hvordan morens stramme, kontrollerede stil også gav sig til udtryk i juleudsmykningen. Det er jo ikke grimt, tænkte hun, mens forundringstrækninger hev i mundvigen, men det her ligner fuldstændig en amerikansk film. Fint skal det være. Bevares! Et stort plastiktræ havde knejsende indtaget gulvet i hallen og var pyntet i kun hvide nuancer. Intet er overladt til tilfældighederne, fortsatte hendes tanker, mens blikket faldt på udsmykningens symmetri. Engle, fjer og trommer var sat med millimeterpræcision på hver tredje gren.

     ”Kom nu,” råbte faren til moren i baggrunden, mens han forcerede trappen i hast.

     ”Ja, ja, jeg er på vej,” svarede moren og lyden af småløbende skridt hørtes fra overetagen.

      Cecilie trådte ud ad hoveddøren, ud på trappereposen og blev med det samme ramt af vinterens finurlige nedbør. Hun stak hænderne ud i luften, så flagerne smeltede på håndflagerne. Et øjeblik lukkede hun øjnene og mærkede nu også fnuggenes blide berøring på sine kinder.

      ”Kom nu, Cecilie,” sagde hendes far og mindede hende om dagens dont. ”Stå dog ikke bare der!”

     Hun åbnede modvilligt øjnene og gik ned ad trappen. Mod taxaen. Hurtigt efter kom moren til syne og styrede stålfast mod hyrevognen. I hånden havde hun en kæmpe Louis Vuitton kuffert, og Cecilie rystede let på hovedet.

     Vi har for pokker da tøj dernede, tænkte hun og satte sig til rette på bagsædet. Resolut fandt hun sin walkman frem, og båndet i afspilleren fik Otto Brandenburgs stemme om Søren Banjomus til at runge i hendes ører. Hun skruede ned for volumen, lukkede øjnene og åbnede dem ikke før, de var nået Kastrup Lufthavn. Først her slukkede Cecilie for sin walkman og hang høretelefonerne rundt om nakken.

     ”Kom,” sagde moren og hev blidt Cecilie i armen, mens de forlod taxaholdepladsen.

     Mei Ling skyndte sig at tage kufferterne ud af bagagerummet og fortsatte ufortrødent mod indgangspartiet og indtjekningskøen. I afgangshallen trak moren pludseligt Cecilie ind til sig. En kontaktform, ingen af dem var vant til. Hun sagde ikke noget, men krammede bare datteren slapt. Duften af Chanels tunge noter ramte Cecilies næsebor, mens morens store fingerring brutalt rev Cecilie i håret.

     Åh, tænkte hun overrasket og turde ikke at bevæge sig i morens favn.

     Pludseligt slap moren sit favntag, skubbede datteren væk fra sig og sendte hende et tomt blik.

     ”Du trænger til et bad,” sagde hun til Cecilie og vendte sig om, mens højtalerkald med boardingdetaljer boltrede sig i lufthavnens akustik.

     ”Kom nu,” sagde faren utålmodigt og viftede med hånden, mens moren skyndte sig hen til ham.

     ”Nu det jul igen, nu det jul igen,” sang Cecilie lavt, mens den barnlige længsel igen gik gennem hende. Denne december bliver lige så ’perfekt’ som alle andre, tænkte hun og kiggede ned på sine forældres skygger.

     Skyggerne, der lavede et tydeligt aftryk ligegyldigt, hvor Cecilie end kiggede hen.

     Skyggerne, Cecilie ikke kunne undslippe.

INTERVIEW



Onsdag d. 5.12.19 blev jeg interviewet af Marit Lehmann omkring min bog - at kaste sig ud i forfatterskabet, sådan rigtigt.


Vi kom også ind på mennskesindets allemørkeste sider og berørte begrebet mod.

BOGFORUM



Lørdag d. 5.11.23 kl. 13:00 var jeg at finde på standen hos Superlux. 

       


Her havde jeg en snak med Bogfidusen om mit forfatterskab, min inspiration og skriveritualer.

SNAK


Præsentation af LARMENDE STILHED

En lille snak om, hvordan bogen blev til.



SUPERLUX

Instagram


Her er min anden tekst i den læselige julekalender:

D. 16. december 1984


”…fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.” Frøken Toft afsluttede juleevangeliet, mens hun tænkte: Sikke en gang hykleri med al det her unødvendige julestads! Flettede julehjerter. Hvad har de med julen at gøre? Og den forfærdelige tradition med et træ! Et træ? Det er jo nærmest blasfemisk! Havde de måske grantræer i Jerusalem? Hun lagde tungt biblen på bordet ved sin plads og satte sig ned. Men hvad man ikke gør for syns skyld. For omverdens skyld. Træer og pynt alle vegne. Hvis jeg dog bare kunne få de uduelige pigebørn til at kreere et krybbespil, men ikke en gang dét dur de til. Hendes ansigt krøllede sammen ved tanken om børnehjemmets manglende ægte, kristne udtryk.   

     Pigen kiggede ned på sin tallerken, og de fire halvskrællede kartofler, den tørre skinke og næsten gennemsigtige sovs, der udgjorde dagens ret, grinede hånligt ad hende. Hun sank en klump afsky og tog bestikket i hænderne.

     Julehygge, min bare, tænkte hun og jog sin gaffel ned i den ene kartoffel, der smuldrede ved gennemspidningen.

     "Skvadderhoved,” sagde Signe, der sad overfor hende. ”Spis nu hellere. Ellers…” Den ældre pige gjorde ikke sætningen færdig, men løftede begge øjenbryn, som for at understrege sin pointe.

     ”Ja, jeg ved det,” mumlede pigen og førte instinktivt gaflen op til munden. Kartoflens udkogte konsistens gav hende kvalme og sendte væmmelsesrystelser gennem hendes krop.

     ”Jeg er så træt af Klitholmsminde,” sagde stemmen, ”så forbandet træt af det her sted. Børnehjem. HA!”

     Ssch, tænkte pigen og kunne synke uden at tygge.

     "Ej, men se dig omkring, Dompap,” fortsatte stemmen ufortrødent. Stædig som den altid var. Stærk og triumferende. ”Hvordan er det, det her sted ser ud? Kalder de det dér for julepynt?”

     Pigen kiggede sig omkring. Stemmen havde ret. Spisesalen var simpelthen så trist, og at den var pyntet med misfarvede hjerter og halvfærdige flettede stjerner, udstillede endnu mere dens mangler og uhygiejniske tilstand end den normalvis gjorde. Gulvets cement slog sprækker, og vinterens kolde vindstrejf prikkede til pigens fødder fra jordens dyb. Lange revner i væggene afslørede et langt, trist liv uden vedligeholdelse. Og det upyntede, halvvisne juletræ midt på spisesalens gulv vidnede om en menneskelig ligegyldighed langt udover det almindelige. Loftet, der lå over spisesalen som et tætsluttende låg, var som vanligt dekoreret med edderkoppespind og mugaftegninger.

     En rystelse gik gennem pigen, mens hun forestillede sig, at mørket sneg sig ind på hende nede fra. Hvordan fortidens skygger hev i hende alle sider fra. En isning forplantede sig i hende, og hendes tanker sprang som krystaller. Endnu en rystelse og et gys splintrede hendes indre, og pigen tvang sin opmærksomhed tilbage til de tre andre piger ved bordet.  

     ”Men altså,” hørte hun Jane sige, ”jeg synes nu alligevel, at det er hyggeligt. Sådan med lidt julestemning?”

     ”Måske,” svarede Signe og trak på skuldrene. ”Men jeg hader at høre frøken Toft læse op af juleevangeliet. Ære være Gud i det højeste og fred på jord.” Signe fnyste hånligt. ”Guds velbehag og Klitholmsminde passer bare ikke sammen, vel?” Den ældre pige kiggede tomt frem for sig, mens en dyne af gru lagde sig om den lille forsamling.

     Pigen rystede på hovedet og forsøgte forgæves at fravriste sig julehyggens klør.

     ”Men der sker da lidt,” svarede Jane. Nu lidt opgivende over den manglende opbakning. ”Noget lidt andet.”

     ”Hvad er der, Irene?” spurgte Signe og henledte opmærksomheden på den fjerde pige, som snøftede næsten lydløst.

     ”Det er bare mine lillebrors fødselsdag i dag. Jespers,” svarede Irene, mens et par tårer forlod øjenkrogen. Hun tørrede næsen med sit ene ærme og snøftede endnu en gang. ”Eller var,” rettede hun sig selv.

     ”Var?” spurgte pigen forundret og kiggede fra den ene til den anden.

     ”Ja,” svarede Irene og lod tårerne få frit løb. ”Han er død.”

     ”Død?” spurgte pigen overrasket.

     ”Mm,” svarede Irene nikkende.

     ”Hvordan døde han?” hviskede pigen og vidste allerede, at svaret ville trække hende endnu længere ned i mørket.

     ”Min mor kastede ham ud ad vinduet. Fra sjette sal,” sagde Irene og kiggede på pigen med øjne, der skreg af fortvivlelse. ”Han græd hele tiden. Og til sidst kunne hun ikke klare det mere. Han blev tre måneder, inden han blev…” Hun hikstede, inden hun fortsatte: ”Mast mod fortovet.”

     Pigens indre vendte sig.

      ”Bord 2,” råbte frøken Toft. ”Der skal være ro, når vi spiser. Også selvom vi julehygger.”

     ”Javel,” svarede pigerne i kor og rettede i stedet deres opmærksomhed mod skinkens tvivlsomme karakter.

     Irenes taktfaste snøft lød som en hæs underliggende tone, og pigen vidste, at julen på Klitholmsminde ville blive alt andet end hyggelig.

FAQ

Hvordan er dine bøgers univers?

Trilogien er bygget op om og af filosofiske tanker. Alle bøger omhandler Cecilie Knudsen og/eller hendes omgangskreds; men de kommer dog til at have deres eget sigte og også forskellige bærende personer. Derfor vil man således kunne læse hver enkelt bog selvstændigt.


Hvilke forfattere kan du selv lide at læse?

Jeg elsker at læse forfattere, der leger med ord, og som har fået meget virkelighed og faktuelle begivenheder ind i skriveriet.

       I øjeblikket læser jeg meget af Diana Gabaldon. Hendes fantasy serie om den tidsrejsende sygeplejerske Claire, har noget magisk over sig. Alle de detaljer, Diana har fået med om den skotske historie har tryllebundet og forblændet mig.


Jeg skal helst læse noget, hvor jeg kognitivt bliver udfordret, og hvor min nysgerrighed hele tiden vækkes. Hvor jeg lærer noget om et felt, jeg ikke vidste noget om i forvejen. Jeg elsker bøger, der tør overraske mig, så er genren egentlig ligegyldig.

       Hvis jeg skulle vælge en bog, jeg ville ønske, jeg selv havde skrevet, så er det uden tvivl Jostein Gaarders "Sofies Verden." Det er den bog, der fik mig til at elske filosofien, og jeg ville elske at inspirere andre lige så meget.

Hvem er målgruppen for Cecilie Knudsen-trilogien?

Alle, der kan lide at læse spændingsromaner, dog er den lidt barsk, så man bør nok være min. 15 år.


Hvordan finder du inspiration til at skrive?

Jeg finder min inspiration i livet omkring mig. Enten gennem mennesker, jeg møder på min vej, eller som jeg har mødt tidligere.

       Alle mennesker bærer rundt på en unik historie, og hvis man leder og lytter efter, så er jeg overbevist om, at man opdager noget nyt. Noget ganske unikt.  

       "Når du taler, gentager du blot hvad du allerede ved. Men når du lytter, lærer du måske noget nyt." - Dalai Lama.

       Jeg læser også meget og finder inspiration hos andre forfattere, blandt andet Gådemagerens Gade og Jakob Hero.


Arbejder du på noget nu?

Jeg arbejder på en helt ny thrillertrilogi. Én, der også kredser om identitet og sindet. 

       Trilogien er skrevet i en ramme af filosofisk spænding og er at placere i thrillergenren. Hvor STILLE SKRIG spørger, om man skal kende ondskab for at kunne genkende det gode - så stiller LARMENDE STILHED spørgsmålstegn ved, hvor godt kender vi egentlig hinanden?

        STILHEDENS EKKO kredser om identitetsspørgsmålet; hvor meget kan et menneske presses og stadig holde fast i sin kerne?

Hvordan fandt du på hovedpersonens navne? Og det onde plot, som hver af de tre bøger cirkler rundt om?

Alle steder fåes både STILLE SKRIG og LARMENDE STILHED også som ebog. Derudover er de også at finde på biblioteket på bibliotek.dk eller ebog på

eReolen.



Hvordan arbejder du? 

Jeg tvinger mig selv til at skrive, læse eller researche hver dag. Gøre alt, hvor jeg bliver sprogligt stimuleret.


Når jeg skriver, så forsøger jeg at lade hænderne arbejde. Jeg prøver ikke at tænke så meget over det, jeg nedfælder. Det kommer dagen efter eller på et andet tidspunkt, hvor jeg gennemlæser og redigerer.

       Jeg bruger f.eks. synonymordbog til at komme med forklaringer og uddybende billeder på det, jeg gerne vil beskrive. 


Jeg bruger min kreativitet til mange ting. Og ofte er det, når jeg sidder og nørkler med smykkefremstilling, malerier eller andet kreativt, at mine idéer kommer til mig. På den måde prøver jeg at lade den kreative energi flyde.

       Hvis jeg får tanker til kommende romaner, så skriver jeg dem ned i en notesbog eller på computeren. Så kan jeg altid komme tilbage til dem igen. 


Jeg undersøgte mange navne og deres betydninger. Derudover dykkede jeg ned i, hvordan de enkelte navne blev brugt i tidsperioden (eller landene), jeg skrev i. Således blev de troværdige for fortællingen, og samtidig fortæller de noget essentielt.     

       Hovedpersonen Cecilie skifter f.eks. efternavn fra Albrechtsen til Knudsen for at tage afsked med sin fortid og familie. 


Jeg har lavet rigtig meget research på menneskets aller mørkeste sider af sindet:

  • Hvad er det f.eks., der driver et menneske til at begå både seksuelle og voldelige overgreb. Hvad tænker han/hun? Hvordan føler og agerer han/hun? osv.

Men jeg har også arbejdet meget med ofrene for overgreb:

  • Hvilket liv får de bagefter? Hvilke modsatrettede følelser farer rundt inde i dem? Hvordan tackler omverden dem?

Og det er dét, der for mig er trilogiens omdrejningspunkt:

  • Hvordan møder vi verden? Hvordan behandler vi hinanden? Og hvem har styrke til at gå mod strømmen? 


Derudover synes jeg, det er vigtigt at belyse et emne som overgreb (her i sin yderste og mest modbydelige form), da der er mange børn, der lever en i en ganske modbydelig hverdag. Et liv, som måske er præget af psykisk og/eller fysisk vold, seksuelle overgreb og med psykisk syge forældre. Disse fortællinger fortjener at se dagens lys, de SKAL. Og jeg håber, at disse romaner kan være med til at italesætte dette tabu. Ydermere ønsker jeg at tydeliggøre, hvilke store overvejelser og professionelle tilgange, som ligger til grund for arbejdet med ofre for f.eks. seksuelle overgreb. Mit håb er, at jeg kan være med til at give et indblik i en del af det pædagogiske arbejde, som udføres af professionelle hver dag rundt omkring i Danmark, og som er med til at gøre en forskel - ikke kun ofrene, men også deres pårørende.

Hvor kan man købe STILLE SKRIG og LARMENDE STILHED?

CECILIE KNUDSEN



Cecilie er i fyrrene, mor til Katrine, og så arbejder hun som pædagog på et behandlingscenter. Cecilie er mangemillionær, har et hus på Korfu og en lejlighed på Vesterbro, og så er hun glødende filhellener. Hun elsker at filosofere.

       Hun lever efter Løgstrups tanke: 


"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede som man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej."


– K.E. Løgstrup. (1956). Den etiske fordring, Gyldendal.


DEN GRÆSKE MYTOLOGI OG FILOSOFI


Der er et hint af mytologi og filosofi gennem mine fortællinger. Jeg har bevidst benyttet mig af et filosoferende perpektiv og den menneskelige relation for at belyse, hvilken effekt en forstyrrelse har i individets liv. 

       De græske oprindelses- eller skabelsesmyter forsøger at give individet en forståelse af universet, forklare universets oprindelse. Myterne præsenterer svarene med magi og overnaturlige væsner.

       Filosofien er kærlighed til visdom! Og igennem filosofien søger mennesket også at få svar på livets kerneområder; dog på en lidt anden måde end myterne gør det. Her er tilgangen baseret på spørgsmål om blandt andet mennesket og staten. Filosofien reflekterer. Stiller spørgsmål. Hvad er et godt menneske? Findes der en fri vilje? 

       Og for mig repræsenterer den dualitet, disse to overbevisninger,  en vigtighed. En nødvendighed.

       Magi kontra tænkning.

       Overnaturlige væsner kontra den frie vilje.

       De billedliggør det modsætningsforhold, jeg har skrevet mine bøger ud fra: skal man kende det onde for at kunne genkende det gode?