Portræt

MIN HISTORIE


Jeg begyndte at skrive, da jeg var 9-10 år. Små, skøre historier. Digte i massevis, sange og selvfølgelig den nærmest obligatoriske dagbog. 


Det blev en måde at komme af med følelser, tanker, idéer og ikke mindst oplevelser. Og tit var disse ting forbundet med noget, jeg ikke kunne dele med andre; det var privat, fordi det netop ofte var følelser og tanker. Og på en eller anden måde skræmte det mig lidt – sådan at åbne mig, blotte mit inderste – så jeg ‘glemte’ lidt den del af mig selv og fremmanede mine kreative ‘abstinenser’ andre steder: jeg syede, designede tøj, malede, tegnede og lavede smykker.


 

At skrive er en urkraft, der driver og altid har drevet mig frem. Og da jeg ’glemte’ at skrive, manglede noget. Jeg følte mig ikke hel, men jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad det var der manglede. Held i uheld blev jeg ramt alvorligt af stress, og blev beordret af diverse læger til ikke blot at få ro i mit liv, men også finde frem til det, der kunne give mig både energi og troen tilbage på mig selv. Jeg følte, at jeg stod på kanten til afgrunden – uden identitet, uden evner. Hele min arbejdsidentitet var brutalt hevet fra mig, og alt det jeg brændte for, havde store evner for, var væk. Tanker som: hvad kan du nu? Kan du noget overhovedet? dominerede mit verdensbillede, men så kom trangen langsomt snigende… Først som en lille irriterende myg, der ubønhørligt og vedholdende summer over hovedet, når man skal sove. Så blev trangen lidt større og blev til en skygge, der fulgte mig overalt. Pludselig så jeg et program med Sara Blædel, og skrivetrangen tog nu bo i min krop med fuld styrke. Hun inspirerede mig til at tage det sidste skridt udover kanten, til at kaste mig ud på nye eventyr, og jeg har elsket hvert et øjeblik. Elsket selve processen i at skabe en verden, hvor personer langsomt men sikkert tager form og lever for øjnene af én.




UDDANNELSE

Min pædagogiske udddannelse har dannet grundlag for min interesse for det menneskelige sind og individets udviklingspotentiale. Derfor læste jeg en kandidat i pædagogisk psykologi.



Da jeg endelig kastede mig ud i at skrive erfarede jeg, at skrivekunsten ikke kun handler om at forfatte.

Men i høj grad også disse elementer: 

  • Være detaljeorientret
  • Evne at lytte
  • Evne at undersøge
  • Evne at tage imod kritik
  • Indse at ikke alle idéer er lige gode
  • Evne at dykke ned i sproget og dets udfoldelsesmuligheder 
  • Søge inspiration i alle hverdagens gøremål
  • Søge fællesskab som også har passion for at skrive